BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af en hverdag med stor kontaktflade, hvor du skal servicere vores kunder med et smil, og samtidig være internt bindeled mellem salg, lager og logistik? Så er det måske dig vi søger til vores koordinatorteam!
En spændende hverdag med mange bolde i luften
Vi søger en ny kollega til vores koordinatorafdeling på 5 medarbejdere. Du vil indgå i et dynamisk team, hvor vores primære opgave er at supportere vores kunder. Derudover er det vores ansvar at sikre, at alle back-office opgaver forbundet med vores kundeaftaler bliver fulgt til dørs. Vi handler inden for mange forskellige forretningsområder, og du vil naturligvis få en grundig introduktion hertil, så du får et solidt kendskab til vores kunder, leverandører, produkter og forretningsgange.
Du får en hverdag, hvor der er fart over feltet. Mange opgaver skal løftes og løses hurtigt og med høj kvalitet, så vores kunder altid får den bedste service. Vores arbejdsmiljø er uformelt, engageret og præget af frihed under ansvar. Vi har et stærkt team, og du får nogle super gode kolleger, hvor der altid er plads til et godt grin - også når det går stærkt
Har du lysten og evnen, så sørger vi for, at du udvikler dig – både individuelt og som del af teamet. Vi tilbyder en attraktiv pension og sundhedsforsikring, en god kantine/frugtordning, fleksibilitet og gode medarbejderfordele på tværs af koncernen.
Vil du være med til at spille en central rolle i Dangaards fortsatte succes? Så grib chancen nu og bliv en del af vores team!
Dine ansvarsområder
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være ordrebehandling, vareoprettelse, vedligeholdelse af produktinformationer og stamdata. Du vil desuden få til opgave at planlægge kampagner, koordinere pakkeopgaver og leveringer, samt have daglig kontakt med kunder, leverandører og øvrige afdelinger i huset (salg, indkøb, bogholderi, lager, spedition m.fl.).
Om dig
Du er en person, som tager ansvar, er løsningsorienteret og har masser af flid og vilje til at lykkes. Du er positiv, struktureret og selvstændig, ligesom du er omstillingsparat, lærenem og god til at prioritere. Du overholder altid dine deadlines og forstår vigtigheden af regler og retningslinjer. Du har desuden et højt drive og bidrager med godt humør til vores gode kollegaskab.
Hvad du kommer med af baggrund og erfaring er ikke afgørende – i denne stilling vægter de personlige kompetencer højest. Har du erfaring fra lignende opgaver, er det selvfølgelig en fordel. Du taler og skriver dansk og engelsk på professionelt niveau. Kan du desuden tysk er det et plus. Har du kendskab til Axapta eller lignende programmer er det en fordel, men det er ikke et krav.
Om os
Dangaard er en del af Fleggaard koncernen. Du bliver del af et internationalt handelshus, hvor der er høj aktivitet og masser af rare og entusiastiske kolleger, som brænder for det gode købmandsskab. Vi er stolte af at være en af Skandinaviens største uafhængige engrosvirksomheder med afdelinger i flere lande. Vores hovedsæde ligger i Padborg ved den dansk-tyske grænse, som vil være din daglige arbejdsplads.
Yderligere oplysninger
Den ugentlige arbejdstid ligger mellem 32 og 37 timer, alt efter dine ønsker og kompetencer.
Har du lyst til at være med på holdet, så send os gerne allerede i dag din ansøgning og CV ved at klikke ud til højre på ”Søg stillingen”. Vi indkalder løbende til samtale og anbefaler derfor, at du ansøger snarest muligt.
Opstart snarest muligt.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til kontakte Teamleder Tina Bork på telefonnummer +45 7230 3451.
Vil du vide mere om Dangaard, så se mere om os på: www.dangaard.dk og www.fleggaard-holding.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Dangaard Group, Industrivej 1, 6330 Padborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1192&ProjectId=145066&DepartmentId=18961&MediaId=4658&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845698