STOOPPP! ER du Dangaards næste handelstalent! Bliv elev hos os med opstart sommer 2024!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du fuld af energi og drømmer om at prøve kræfter med internationale handler? Ønsker du dig en praktisk uddannelse, hvor kun dine ambitioner og talent sætter grænsen for, om du vil blive branchens bedste sælger eller indkøber? Lyder det, som noget for dig, så læs videre her!

Hvem er vi, og hvad tilbyder vi?
Kort fortalt søger vi de næste handelstalenter indenfor indkøb og salg, som har lyst til at prøve kræfter med international grossisthandel.

I Dangaard handler vi med stærke mærkevarer indenfor bl.a. smartphones, spillekonsoller, TV, køkkenudstyr, boligtilbehør og skønhedsprodukter. Vi har et konkurrencepræget miljø, som er uformelt og præget af frihed under ansvar, hvor du selv kan være med til at sætte dit præg på din elevtid. I løbet af uddannelsen får du gradvist mere ansvar og flere selvstændige arbejdsområder.

Vi tilbyder en attraktiv og spændende elevtid blandt engagerede kollegaer, som støtter dig under hele forløbet og klæder dig godt på til din fremtidige karriere. Hvis du har viljen, gejsten og lysten, er der mulighed for at gøre karriere i Fleggaard koncernen efter endt elevtid.

Vores nuværende elever siger:

Julia – 2 års indkøbselev: Som elev i Dangaard får man masser af muligheder med en meget varieret hverdag. Man klædes godt på fagligt, og jeg oplever, at der er gode muligheder for at overtage ansvar. Elevernes indsats bliver værdsat og der tages hensyn til ens interesser og kompetencer. Samtidig bliver man som elev i Dangaard en del af et unikt fællesskab, hvor det sociale vægtes højt.

Kristian – 1 års salgselev: Som elev i Dangaard har man en spændende og afvekslingsrig hverdag. Man får lov til at prøve mange forskellige opgaver og man lærer en masse nyt hver dag.

Lorena – 1 års salgselev (voksenelev): Dangaard er et godt sted at arbejde med et godt internationalt arbejdsmiljø. Som elev, har jeg en mentor, jeg altid kan regne med. Alle de andre kolleger er også altid klar til at hjælpe. Som elev gør man sig store tanker om, hvorvidt man vil lære det nødvendige for at være i stand til at udføre arbejdet godt i fremtiden. Efter kun et ½ år her kan jeg bekræfte, at Dangaard fokuserer på, at du som elev har det godt og bliver uddannet på det bedste niveau.

Om stillingerne
Som salgselev vil din elevtid bestå af en række salgsopgaver kombineret med kundepleje. Blandt de mange opgaver, der venter på dig er:

  • At håndtere salgsordrer og sikre at vores kunder får de ønskede varer til tiden
  • At servicere kundehenvendelser
  • At medvirke til at få kundeaftaler i ind- og udland i hus
  • At forberede produktoplæg, beregne priser og sende tilbud til kunderne
  • Kundeoprettelser
Som indkøbselev vil dine opgaver bl.a. bestå af:

  • Håndtere indkøbsordrer samt opfølgning på leverancer
  • Oprettelse af varer
  • Prischeck på varer i Europa
  • Kontakt til vores datterselskaber samt leverandører i ind- og udland
  • Disponering af varer til sortiment og kampagner
  • Deltagelse i leverandørmøder og messer
Om dig
Du har enten gennemført en EUX, HHX eller STX/HTX med EUS. Alternativ har du nogle års erhvervserfaring og er i gang med en EUD. Vigtigst er, at du har afsluttet grundforløbet inden ansættelsesstart.

Som person er du udadvendt, selvstændig og har et stort personligt drive. Du er nysgerrig på handelsbranchen og kan se dig selv i branchen også på længere sigt. Derudover kan du nikke genkendende til nedenstående.

  • Du har en naturlig interesse for handel
  • Du er pligtopfyldende og detaljeorienteret
  • Du ønsker at udvikle dig personligt og fagligt
  • Du har let til smil og er humørfuld
  • Du taler og skriver dansk og engelsk. Kan du tysk er det et plus
Om os
Dangaard er en del af Fleggaard Koncernen. Kort og godt er vi Europas bedste købmænd - det synes vi i hvert fald selv. Du bliver en del af et internationalt handelshus, hvor der er høj aktivitet og masser af dygtige og entusiastiske medarbejdere. Vi har fokus på sammenhold, udvikling og at gøre det umulige muligt.

Vil du gerne vide mere om Dangaard? Så gå ind på vores hjemmeside www.dangaard.dk eller se videoen i højre side.

Yderligere info
Har du spørgsmål til hvordan det er at være elev i Dangaard, er du mere end velkommen til at kontakte elevansvarlige Tina Bork på tbo@dangaard.com eller tlf.nr. 51702707

Send din ansøgning samt CV til os ved at klikke på ”Søg Stillingen” ude til højre, hvor du sætter ord på, hvorfor DU er vores kommende elev og om det er elevstillingen som indkøbselev eller salgselev, du er interesseret i. Vi forventer at afholde samtaler i marts 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Dangaard Group, Industrivej , 6330 Padborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991623

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet