Vær med til at gøre en forskel!
Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V. søger pr. 01.08.2026 3 ledsagere til pool-ordningen ved Cornelius Hansen-Skolen.
Hvis du brænder for at gøre en forskel for børn med inklusionsbehov, og hvis du samtidig kan se dig selv som en konstruktiv og fleksibel medspiller i det samlede pædagogiske team på skolen, så kunne denne stilling måske være det helt rigtige for dig.
Netop nu kan vi tilbyde 3 spændende stillinger som ledsagere i skolens nye pool-ordning, hvor du sammen med alle andre aktører på skolen skal medvirke til, at børn med inklusionsbehov kan deltage i undervisningen, frikvarteret og andre spændende aktiviteter som bl.a. udflugter og lejrskoler.
Din hverdag på skolen vil være præget af mangfoldige og spændende opgaver, hvor du typisk vil være der, hvor der er mest behov for dig. Du vil støtte børn i at kunne mestre små og større udfordringer, og ligeledes vil du være der, når det bliver svært.
Derfor er det vigtigt for os, at du medbringer en stor portion empati, da du netop skal være god til at spotte, hvornår børnene har behov for din støtte. Samtidigt er det vigtigt, at du medbringer en ydmyg og respektfuld tilgang til emnet inklusion, da vi arbejder med delvist sårbare mennesker og oplysninger.
Derudover forventer vi, at du kan sige ja til at være:
nærværende og omsorgsfuld over for alle børn
god til at skabe relationer til alle børn
tydelig og autentisk i din kommunikation
i stand til at spotte og fejre små succeser
robust og rolig i anspændte pædagogiske situationer
pålidelig og fleksibel teamplayer
Yderligere forventer vi:
at du kan deltage i al undervisning på og uden for skolen
at du er indstillet på også at deltage i lejrskoler
Facts om stillingerne:
Medhjælperstillingen som ledsager er projektbaseret og derfor tidsbegrænset frem til d. 31.07.2031, med mulighed for forlængelse
Stillingerne er på 22 klokketimer ugentligt
Timeomfanget er inkl. tid til møder, sparring og forberedelse
En ansættelse kræver erfaring fra arbejdet med børn i grundskolealderen
Ansøgninger med relevante bilag og angivelse af stilling og jobnummer 14749 skal være Skoleforeningen i hænde på job@skoleforeningen.org senest den 10. juni 2026.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder Pernille Hansen Brown, Cornelius Hansen-Skolen, tlf. 0049 (0)461 41718 eller pr. mail til: PernilleHansen.Brown@skoleforeningen.org
Handicap er ikke en hindring. Ansøgere med handicap, der er lige så kvalificerede som de øvrige ansøgere, har fortrinsadgang til stillingen.
Læs mere om Skoleforeningens behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din ansøgning: Ledige stillinger/Oplysningspligt - Dansk Skoleforening (skoleforeningen.org)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG, Hermesvej, 6330 Padborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6b9a5c6c-f33d-4bf2-905d-65cd1aa57778