Er du teamdrivende med god retfærdighedssans og høj integritet? Kan du organisere og strukturere? Og er du innovativ og løsningsorienteret? Brænder du for at drive skole i tæt samarbejde med skoleleder, ledelsesteamet, medarbejderne og skolebestyrelse? Hvis svaret er ja, så glæder vi os til at læse din ansøgning.
SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN I NU´ET
Sådan lyder Lyreskovskolens vision, der står på skuldrene af værdierne FÆLLESSKAB, RESPEKT, ANSVARLIGHED, ÅBENHED og MOD. Med dette udgangspunkt arbejder vi for, at vores elever udvikler de fremtidskompetencer, der er afgørende for at kunne begå og begive sig ud i livet.
Lidt om os
Lyreskovskolen, som er afdelingsopdelt med 0.–5. årgang i grundskolen og 6. – 9. årgang i udskolingen, rummer ca. 500 børn og unge mennesker.
Fra 7. klasse modtager vi udskolingselever fra Kollund Skole.
Skolen har ligeledes specialklasser i Center for Trivsel og Læring og har ledelsesansvaret for skoledelen på Julemærkehjemmet Fjordmark, som ligger i Kollund.
Det samlede personale består af 60 lærere og pædagoger, en skoleleder, 3 afdelingsledere, en Serviceleder, samt 6 teknisk-administrative medarbejdere (TAP'ere), som gerne deler ud af deres store faglige viden, gode humør og mange erfaringer.
Lidt om stillingen
Stillingen indeholder 100 procent ledelsesopgaver. Du må dog forvente i perioder med travlhed at skulle varetage opgaver, som er tilpasset netop dine kompetencer, erfaringer og interesseområder.
Opgaver på kort sigt
Det er forventningen, at du løser følgende opgaver på kort sigt:
- Lære skolen, personalet, eleverne og værdierne at kende
- Sætte fokus på fælles retning for Udskolingen
- Sætte fokus på arbejdet med elevernes trivsel
- Sætte fokus på differentiering og motivation i undervisningen i Udskolingen
- Udvikler overgangen fra 5. – 6. årgang i samarbejde med de øvrige afdelingsledere
- Synliggøre skolens vision og værdier sammen med ledelsesteamet
Dine personlige kompetencer, faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer
Vi forventer, at du har:
- kendskab til folkeskolen
- erfaring som leder eller lyst til på sigt at efteruddanne dig inden for ledelse
- er læreruddannet
- er fagligt velfunderet
- har kendskab til og indsigt i inklusion og har ideer til det videre arbejde inden for området.
Det er vigtigt, at du prioriterer at følge op på aftaler, skaber en struktur omkring opgaven for dig selv og andre, og derved få os vellykket i mål.
Til dine personlige kompetencer forventer vi, at du er
- teamdrivende, søger aktivt dialogen og er tillidsvækkende. Du sørger for ejerskab, når du sætter retning og tager styring i processerne
- organiserende og kan skabe ramme, rutiner og orden i arbejdsprocesser
- innovativ, ser muligheder frem for begrænsninger, tager initiativ, laver koncepter som afprøves og er vedholden i forhold til at skabe resultater
- løsningsorienteret, går analytisk, konkret og praktisk til værks og sikrer fokus på mål
- retfærdig med høj integritet, oprigtighed og har kerneværdierne i orden
- ihærdig, struktureret, vedholden og målrettet med opgaverne, så de når i mål
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest den 15. januar 2025.
Første samtalerunde bliver gennemført den 21. januar 2025 og anden samtalerunde den 27. januar 2025.
Forventet tiltrædelse d. 1. marts 2025
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på kontraktvilkår, og der er en forhåndsaftale på området.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Interesserede ansøgere er velkommen til at kontakte skoleleder Michael Sørensen Petersen på tlf. 20 56 30 02 eller skolebestyrelsesformand Morten Schultz på tlf. 40 68 03 93 med spørgsmål om stillingen samt forventningerne til den kommende udskolingsleder.
Ved ønske om rundvisning kontaktes skoleleder Michael Sørensen Petersen.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1afc3825)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Padborgvej, 6330 Padborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/104668cd-badb-4c1a-9244-e417af56e409