Drømmer du om en karriere inden for økonomi og regnskab?
Er du struktureret, energisk og har øje for detaljen?
Så er du måske vores nye økonomielev!
Hos E3 Spedition-Transport A/S tilbyder vi en alsidig og lærerig kontoruddannelse med speciale i økonomi.
Her får du mulighed for at omsætte teori til praksis i et spændende og udviklende arbejdsmiljø.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
• Bogføring af betalinger, herunder bogføring af bank og afstemning af konti
• Bogføring af finansbilag
• Debitor/kreditorstyring
• Kontrol af bilag og godkendelsesprocedurer
• Bogføring af interne omkostninger og fordeling af omkostninger på afdelinger
• Kontering og bogføring af eksterne kreditorbilag
• Kasseafstemning og håndtering af kontanter
• Klargøring til betalinger
Hvem er du?
Du trives med en alsidig hverdag, hvor tal og økonomi er omdrejningspunktet. Du har lyst til at tage ansvar og nyder friheden til at forme dine egne arbejdsopgaver. Du behøver ikke have erfaring inden for transport og logistik – vi klæder dig godt på til opgaven.
Vi kan tilbyde dig følgende:
• Et 2-årigt uddannelsesforløb med speciale i økonomi, hvor erfaring og skole kombineres
• En alsidig og spændende hverdag, hvor din udvikling er i fokus
• En attraktiv arbejdsplads og et uformelt arbejdsmiljø
• En skræddersyet praktikplan med struktureret turnusplan
• Sociale arrangementer samt diverse personalegoder
Opstart: Som udgangspunkt 1. september 2026, men vi er åbne for muligheden for at starte før.
Det er en fordel at du har en gymnasial baggrund som HHX, STX eller HTX, men vi er naturligvis også åbne for kandidater med EUX-baggrund og/eller voksenelever.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Henrik Asmussen Tlf.: +45 46901469 eller Mail: henrik.asmussen@e3spedition.com
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til: ansoegning@e3spedition.com Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
E 3 SPEDITION-TRANSPORT A/S, Transitvej, 6330 Padborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0ebafe83-dd62-4933-8c43-8f8f2839771b