Drømmer du om en hverdag, hvor børnene får mulighed for at udfolde deres fantasi og kreativitet som en naturlig del af deres skolestart? Og brænder du for at skabe tryghed gennem nærvær og stærke relationer? Så er det muligvis dig, vi er på udkig efter.
Vi søger en børnehaveklasseleder til en fuldtidstilling pr. 1. august 2026.
Hos os er børnenes første møde med skolen noget helt særligt. Skoledagen ikke kun bogstaver og tal – det er starten på en dannelsesrejse ind i kulturens og fællesskabets verden.
Sammen med den anden børnehaveklasseleder, vil du blive omdrejningspunktet for børnenes første skoleår. Som team er jeres fokus at skabe tydelige og trygge rammer, så børnene opnår trivsel, mestring og læring ud fra deres eget inviduelle ståsted. Her er vi mere en årgang end blot to klasser.
Du skal være klar med en hjælpende hånd, et lyttende øre - og ikke mindst skal du kunne give et kram. Det er afgørende for os, at du har et ressourceorienteret børnesyn med blik for både det enkelte barn og fællesskabet. Ligeledes er det vigtigt, at du har en stærk relationskompetence, kan indgå konstruktivt i skole-hjem-samarbejdet i en alsidig forældregruppe, samt kan indgå i et professionelt og konstruktivt samarbejde med vores forskellige samarbejdspartnere. Vi værdsætter blandt andet vores tætte samarbejde med de lokale børnehaver.
Om dig
Vi forventer, at du
- er uddannet pædagog
- er professionel i alle fagets sammenhænge
- har et inkluderende mindset og ressourceorienteret børnesyn, hvor du har blik for de bedste deltagelsesmuligheder for hver enkelt elev
- er anerkendende, reflekterende og teoretisk velfunderet
- kan indgå i professionelle fællesskaber med refleksioner og feedback
- har grundlæggende viden om og erfaring med børns læring, udvikling og dannelse
- er omstillingsparat og fleksibel
- ser forældresamarbejdet som en vigtig ressource og indgår proaktivt i samarbejdet.
Vi tilbyder en arbejdsplads
- et tæt teamsamarbejde med høj indflydelse på opgaven
- stærk sparring med kollegaer og ledelsen
- godt og tæt samarbejde med og i nærområdet
- mulighed for kontinuerlig faglig udvikling.
Om Lyreskovskolen
På Lyreskovskolen har vi cirka 455 elever. Det samlede personale består af 55 lærere og pædagoger samt 9 servicemedarbejdere, som alle gerne deler ud af deres store faglige viden, gode humør og mange erfaringer.
Lyreskovskolen er afdelingsopdelt med 0. – 5. årgang i grundskolen og 6. – 9. årgang i udskolingen. Skolen har ligeledes specialklasser i Center for Læring og Trivsel.
Lyreskovskolen har været igennem en stor udvikling de seneste år og er i dag en robust organisation med et godt arbejdsmiljø og et stærkt fagligt fællesskab på tværs af afdelinger og matrikler.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte afdelingsleder Jens Brodersen på tlf. 23 72 01 51. Du kan også læse mere på skolens hjemmeside eller facebook.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelse pr. 1. august 2026 med et ugentligt timetal på 37.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Ansøgning
Send din ansøgning, og relevante bilag senest den 22. juni 2026.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt d. 25. juni 2026.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lyreskovskolen, Padborgvej, 6330 Padborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4e636d82-7583-47c3-8166-5c2af68a8e68