BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til vores team i Padborg søger vi en engageret Account Manager. Det bliver din opgave at videreudvikle din egen kundeportefølje og bidrage til vores høje kundetilfredshed. Er du klar på at komme med på holdet og medvirke til Fleggaard Leasings fortsatte vækst i erhvervssegmentet? Så læs mere her! Om os
Du bliver en del af vores SME-team med 6 Account Managers, der servicerer vores små & mellemstore kunder. Her har vi fokus på at tilbyde vores kunder seriøs rådgivning og konkurrencedygtige priser. Drift og kommerciel kundeudvikling samt vores knowhow og markedsposition er Fleggaard Leasings vej til succes. For at sikre høj kundetilfredshed, opfølgning på tilbud og optimal udnyttelse af forretningspotentialet, arbejder vi proaktivt med vores CRM-system Salesforce. Du får en fleksibel og foranderlig hverdag med en stor berøringsflade og et tæt samarbejde med vores kollegaer, kunder og samarbejdspartnere. Arbejdspladsen er i Padborg, hvor du har din daglige gang, derudover vil du løbende deltage i kundebesøg i hele Danmark.
Om opgaverne
Som Account Manager er du en nøglefigur i vores salgsteam og er ansvarlig for at vedligeholde og udvikle vores leasingportefølje. Din primære opgave er at sikre høj kundetilfredshed gennem proaktivt salg, dybdegående forståelse af kundens behov og levering af kvalificerede leasingløsninger.
Du skal tage lead på at
- Identificere og forfølge salgsmuligheder for at opfylde afdelingens salgsmål.
- Vedligeholde og udvikle leasingporteføljen gennem positiv kundeinteraktion, lejlighedsvis kundebesøg og løbende opfølgning pr. telefon og mail.
- Sikre klar og konstruktiv kommunikation med kunder.
- Samarbejde effektivt på tværs af organisationen internt.
- Bidrage til analyser med detaljeret information om specifikke områder og omsætte de data til konkrete handlinger.
Du har erfaring med vedholdende opsøgende salgsarbejde og har vist stærke resultater inden for salg og kundebehandling. Har du erfaring som Account Manager fra billeasing eller en lignende branche, er det en fordel. Der kan også være andre indgangsvinkler til stillingen. Du har muligvis baggrund fra en stilling ved en fleetafdeling i et bilhus eller ved en leverandør. Du har gerne et grundlæggende kendskab til leasingprodukter, finansielle beregninger og leasingbranchen. Som noget af det vigtigste har du fremragende kommunikative- og forhandlingsevner samtidig med, at du mestrer at omsætte salgsdata til konkrete handlinger. Du har en god forståelse for IT-systemer og Microsoft Office-pakken. Det er en fordel, hvis du taler tysk.
Du er som person
- Resultatorienteret med en stærk vilje til at opnå vores salgsmål
- Selvstændig med evnen til at arbejde effektivt i et team
- Udadvendt og god til at opbygge og vedligeholde relationer
- Detaljeorienteret, god til planlægning og opfølgning
- En teamplayer, som holder af at komme på kontoret og være sociale med kollegaerne
Hos Fleggaard Leasing bliver du en del af et stærkt fællesskab. Vi dyrker fællesskabet på forskellige niveauer, dels i afdelingerne og naturligvis på organisationsniveau. Vi lykkes som et samlet hold, og skaber derigennem gode kundeoplevelser og resultater.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, og kan derudover bl.a. tilbyde følgende:
- Mulighed for hjemmearbejde
- Fleksible arbejdstider i tidsrummet 7:00-17:00
- Attraktiv frokostordning (i egen kantine) og gratis frugtordning
- Kompetenceudvikling og e-learning via vores Fleggaard Group Academy (Learning Management System)
- Gode rabataftaler såvel internt i Fleggaard koncernen og med eksterne virksomheder
- Betalt fri på Grundlovsdag, samt den 24/12 og 31/12
- Sundhedsforsikring og pensionsordning
- Forskellige fællesarrangementer i løbet af året arrangeret af vores Arbejdsglædegruppe
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales Manager – SME Anders Krabbe på +45 7230 3579 eller akr@fleggaard.dk
Ansøgning
Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, så snart vi har fundet den rette kandidat. Så klik på ”Søg Stillingen” ude til højre og send os allerede i dag et par ord om dig selv - og hvorfor vi skal vælge dig. Vi håber på opstart pr. 1 november, men venter gerne på den rette kandidat
Vi ser frem til at modtage DIN ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fleggaard Leasing, Industrivej , 6330 Padborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6118539