Aabenraa Kommune, Jobcenter Aabenraa og Business Aabenraa lancerer konceptet Partner Jobmatch, der skal hjælpe medarbejderes partnere med at finde job i området.
Initiativet er en del af kommunens erhvervsservice og skal hjælpe virksomheder med at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.
Partner Jobmatch fungerer som en personlig jobagent, hvor kommunen og dens partnere faciliterer jobsøgningen for den jobsøgende partner. Dette gøres blandt andet ved at sætte Jobcenter Aabenraa og Business Aabenraas erhvervsnetværk i spil.
For at understøtte indsatsen er Bettina Holst ansat som erhvervskonsulent i Business Aabenraa. Hun skal sikre, at flest mulige virksomheder og jobsøgende får gavn af konceptet.
https://aabenraa.dk/om-kommunen/nyheder/nyheder/ritzau/partner-jobmatch-skal-faa-flere-til-at-arbejde-og-bosaette-sig-i-aabenraa-kommune