Anholdt ved grænsen med narkotika - dømt samme dag

Profilbillede
dato

En 33-årig polsk mand blev onsdag morgen anholdt ved Frøslev Grænse med en mindre mængde narkotika. Fundet blev gjort af den særlige Politi- og Toldenhed.

En 33-årig polsk mand blev onsdag idømt 40 dages ubetinget fængsel samt udvisning med et indrejseforbud i seks år for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer i forbindelse med indrejse.

 

Den polske mand kom onsdag morgen kørende i en personbil ved Frøslev Grænse, hvor køretøjet blev taget ud til kontrol af en patrulje fra den særlige Politi- og Toldenhed, som er et samarbejde mellem Toldstyrelsen og Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

 

I forbindelse med kontrollen fattede en tolder mistanke til køretøjet, der blev undersøgt nærmere med en af Toldstyrelsens narkohunde.

 

Her stod det klart, at den polske mand var i besiddelse af en mindre mængde narkotika, der blandt andet var gemt på kroppen.

 

Den 33-årige mand blev derefter anholdt af politiet og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

Den sigtede erkendte forholdet og blev efterfølgende dømt i sagen samme dag.

 

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi, der er placeret i Padborg. UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseområdet, ligesom afdelingen analyserer, efterforsker og moniterer grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi