38-årig mand kendt skyldig i drab på 44-årig mand i Padborg

Profilbillede
dato

Retten i Sønderborg afsiger tirsdag dom om straffens længde.

En 38-årig mand fra Aabenraa blev mandag ved et nævningeting ved Retten i Sønderborg kendt skyldig i drab på en 44-årig mand.

 

Drabet fandt sted den 14. maj 2022 på den 44-åriges bopæl i Padborg i Aabenraa Kommune, hvor manden blev stukket med en kniv.

 

Den 38-årige mand blev anholdt af Syd- og Sønderjyllands Politi på gerningsstedet umiddelbart efter anmeldelse om drabet og efterfølgende varetægtsfængslet.

 

Den nu dømte mand har under sagen nægtet sig skyldig.

 

Den 38-årige mand blev ligeledes fundet skyldig tilbage i november 2021 at have truet den nu afdøde samt to andre personer på livet med en kniv.

 

Retten afsiger tirsdag dom om straffens længde.

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi